Udlån af værker/fotos på et eventyrligt sted
Da Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum blev grundlagt i 1976 var det med et ønske om at gøre kunsten tilgængelig for så mange som muligt. Denne DNA lever fortsat, og vi udlåner gerne værker og deler information om vores omfattende arkiv.
Herunder kan du læse mere om udlån af værker samt rekvirering af fotomateriale.
Udlån af værker
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum udlåner værker til museer og udstillingssteder, hvor museets kan godkende sikkerhedsforholdene, og den nødvendige faglige ekspertise til håndtering af kunstværker er til stede.
Ansøgning om lån
Anmodning om lån af værker fra museets samling skal fremsendes skriftligt og indeholde oplysninger om:
ønskede værker
udstillingsperiode
udstillingssted
udstillingskoncept
Anmodningen sendes til museumsleder Lotte Korshøj på chplk@herning.dk.
Vi anbefaler, at låneanmodninger sendes i god tid og gerne minimum seks måneder før udstillingens forventede åbning.
Udlånsprocedure
Ved indgåelse af låneaftale underskrives en lånekontrakt mellem museet og låner.
Værkerne forsikrer af låner og forsikringen skal gælde ”fra søm til søm” og omfatte enhver risiko. Forsikringspolicen skal indeholde forsikringsklausulen: ”Uanset en eventuel skades art og grad samt erstatningens størrelse forbliver kunstværket Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museums ejendom”.
Transport
Transport af værker skal foretages af godkendt kunsttransportør i klimastyret køretøj. Låner er ansvarlig for, i samarbejde med transportfirmaet, at arrangere transporten.
Datoer for afhentning og returnering koordineres med museumsleder Lotte Korshøj på chplk@herning.dk
Omkostninger
Alle udgifter i forbindelse med udlånet afholdes af låner. Dette omfatter blandt andet forsikring, pakning, rammer, konservering, transport og eventuel kurerledsagelse.
Spørgsmål vedrørende udlån kan rettes til museumsleder Lotte Korshøj på chplk@herning.dk
Fotobestilling
Værker af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt må ikke fotograferes, filmes eller reproduceres uden forudgående aftale med museet. Undtaget er udstillingsdokumentation og pressefotografering i forbindelse med udstilling af værker samt fotos til privat brug.
Gengivelse af værker fra Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museums samling til brug i publikationer og anden offentliggørelse (plakater, postkort, m.v.) erhverves via museet eller med museets billigelse, enten som nyoptagelser eller leje/lån af allerede eksisterende materiale.
Ved brug af eksisterende materiale pålægges et gebyr på 700 kr. + moms pr. foto.
Ved nyoptagelser opkræves et særaftalt beløb.
I forbindelse med gengivelse af et værk fra Carl-Henning Pedersen & Else Alfelt Museums samling angives kunstnerens navn, værkets titel og datering, og at værket tilhører Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum samt eventuel fotograf.
Et eksemplar af den publikation, hvori motivet forekommer skal ved udgivelsen uopfordret og vederlagsfrit sendes til; Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Birk Centerpark 1-3, 7400 Herning. Att: Lotte Korshøj.
Rettighederne til Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts værker tilhører Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og varetages af Visda.dk. I forbindelse med reproduktion påhviler brugeren at indhente tilladelse via www.visda.dk.
Alle henvendelser eller spørgsmål vedr. fotomateriale af værker fra Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museums samling rettes til museumsleder Lotte Korshøj på chplk@herning.dk