Lukket i dag

Sammen skaber vi et eventyrligt sted...

Bag museet står en engageret organisation af ansatte, bestyrelse og frivillige, som alle deler passionen for at skabe et levende og inspirerende sted. Museets ansatte formidler kunsten, skaber udstillinger og faciliterer oplevelser med stor faglighed og nærvær. Bestyrelsen sikrer rammerne, så museet fortsat kan vokse og forny sig. En uvurderlig del af museets liv og hverdag er de frivillige ildsjæle, som med entusiasme og engagement er med til at skabe en særlig, varm atmosfære.

Sammen løfter vi opgaven – med stolthed, nysgerrighed og lysten til at give vores gæster en oplevelse ud over det sædvanlige på et eventyrligt sted.

Ansatte

Bestyrelse

Formand
Finn Poulsen

Næstformand
Johs Poulsen

Bestyrelsesmedlem
Dann Karlsen

Bestyrelsesmedlem
Gitte Hornshøj Laugesen 

Frivilligt kraftcenter på et eventyrligt sted

De frivillige ildsjæle blev for første gang en del af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i 2013. Samarbejdet med frivillige er noget, der er vokset nedefra og fra den enkeltes ønske om at bidrage til museets virke i bred forstand. Den frivillige indsats er på den måde noget, der er blevet foræret museet, og en meget værdifuld gave, hvor innovationen og ønsket om at være en del af et eventyrligt sted er den bærende drivkraft.

Siden covid-19 pandemien er de frivilliges indsats skærpet, intensiveret og vokset til et decideret kraftcenter, hvor de på forbilledligvis er museets og byens ansigt udadtil, når de modtager gæster på museet, stolt viser magasinerne frem og leverer levende fortællinger til de besøgende om kunsten, byen og den kultur, der er en så stor del af Hernings DNA. Det er ikke sjældent, vi oplever, at museets mail-indbakke fyldes af rosende ord til netop de frivillige, ligesom gæster har været forbi med chokolade som tak for en enestående imødekommenhed fra de frivillige.