KUNST PÅ TRYK
Carl-Henning Pedersen er især kendt for sine farverige, eventyrlige malerier – men vidste du, at han også mestrede trykkets kunst?
Glæd dig til inspirerende fortællinger, når Louise Svane-Skov åbner døren til en mindre kendt side af kunstnerens univers. Med afsæt i digtsamlingen Romersk elegi fra 1971 får du indblik i et fascinerende samspil mellem lyrik og grafisk tryk.
Louise Svane-Skov deler også ud af sine egne erfaringer under brandet Tivolikrymmel. Hun medbringer værktøj og materialer, så du kan komme helt tæt på processen og opleve, hvordan linoleumstryk bliver til – fra idé til færdigt værk.
Glæd dig til en sanselig fortælling, hvor kunst, håndværk og kreativitet smelter sammen – og lad dig inspirere til selv at se kunsten med nye øjne.
Billet
Billetten inkluderer entré til museet, fortælling og kaffe/te
KLUB COBRA / Årskortholder: 25 kr.
Standard: 95 kr.
Et begrænset antal billetter udbydes og max to billetter pr. køb.
Besøger I museet som en gruppe, henviser vi til, at I på forhånd, og i god tid før besøget, booker en guidet tur eksklusivt for jer. Læs mere her.
Månedligt formidlingstiltag på et eventyrligt sted...
Kunst og kaffe er museets månedlige formidlingstiltag, hvor vi starter søndagen med fortælling og fællesskab. Den første søndag i måneden kl. 10.30 udfolder en engageret kunstformidler et tema fra museet udstillinger, samling eller historie – og bagefter nyder vi kaffe og samvær i mikrocaféen Aages Corner.